Skadedyrsbekæmpelse er ikke let
”Som professionel skadedyrsbekæmper, har jeg mange års erfaring inden for branchen, men min interesse for at bekæmpe skadedyr begyndte allerede, da jeg som barn oplevede, hvor sejlivede skadedyr er, og hvor svært det er at komme af med dem, når først de er der.
I mit barndomshjem fik vi en losseplads som nabo, og dengang kastede man blot affaldet direkte på pladsen uden hensyntagen til skadedyr. Alt det spiselige tiltrak derfor en stor del af alle rotterne i nabolaget, og kampen mod deres ødelæggelser var begyndt. Deres evne til at formere sig samt den konstante kilde af nogenlunde spiseligt affald på lossepladsen gjorde det en hård kamp for os at holde dem ude fra vores grund. Det var ikke kun, fordi de gnavede i alt, hvad de kunne slippe af sted med, at vi gerne ville af med dem, men også pga. de sygdomme, som deres afføring kunne smitte os med. Det lykkedes heldigvis at holde rotterne ude, så de aldrig bemægtigede sig vores grund, men det var en sej kamp.” Jan Skov Jensen, Indehaver af SCAN•KILL
SCAN•KILL Sikringsaftale mod mus og rotter
Det er både sundhedsskadeligt og økonomisk risikabelt at lade stå til over for skadedyr. Er der f.eks. mistanke om mus eller rotte-tilhold vil den forebyggende sikring og inspektion vise sin effektivitet og virke inden der er sket omfattende og uoprettelige skader. For at undgå mus eller rottetilhold bør man sikre sig en regelmæssig skadedyrskontrol gennem en sikringsaftale. Se mere om SCAN•KILLs sikringsaftale her
Husk, intet stof er en gift i sig selv; det er den dosis, man bruger, der gør stoffet giftigt...
Man skal være varsom, når man håndterer gifte og gas til brug mod skadedyr, da det er vigtigt at kende til de rigtige blandingsforhold. Derfor kan det også kun anbefales at benytte sig af professionelle skadedyrsbekæmpere, da de har indgående kendskab til både gifte og gasser samt dyrenes adfærd, ødelæggelser og de bedste sikringsmuligheder.


