Rotter
Rotteproblemet er voksende, og rotter kan give alvorlige problemer, men hvis du følger nogle enkle råd, kan du være med til at forebygge problemerne.
Hvilken skade kan rotter gøre?
Rotter udgør en meget reel sundhedsrisiko, både i byen og på landet, og rottebekæmpelse og -kontrol tages derfor særdeles alvorligt af myndighederne. Det har vist sig umuligt at udrydde rotter, som er utrolig tilpasningsdygtige, og på trods af en ihærdig indsats er problemet voksende, hvilket kan ses af antallet af rotteanmeldelser, der på få år er steget fra ca. 100.000 til ca. 120.000 årligt.
Bakterier og smittefare ved rotter
Da rotterne især bevæger sig rundt via kloaksystemet, er de de rene bakteriebomber, der kan overføre sygdomme til mennesker – ikke mindre end 55 forskellige slags.
Den værste, bortset fra pest, som ikke længere ses på vores kanter, er leptospirose, herunder Weils syge, der smitter via urin fra rotter og mus, og som er dødelig i 5-15 procent af tilfældene. Hvor tidligere gennemsnitligt 12 mennesker hvert år blev smittet med leptospirose, er tallet siden 2004 fordoblet.
Symptomerne er influenzalignende med feber, kulderystelser, hovedpine og evt. kvalme og opkastninger.
Der er smitterisiko, blot man rører ved noget, som en rotte har strintet på. Derfor er det vigtigt at undgå fysisk kontakt med rotter og med materialer eller madvarer, som rotterne kan have haft kontakt med. Brug derfor altid handsker, hvis du er i tvivl.
Rotter kan forårsage materielle ødelæggelser
Ud over smitterisikoen anretter rotter skader på bygninger og installationer med deres gnaven. Med deres store mejselformede fortænder kan de gnave sig igennem stort set alle materialer, som er mindre hårde end jern, både aluminium og zink, plast, kalksten og mursten – bare deres tænder kan få fat.
Det kan være dyrt at udbedre skaderne, og i nogle tilfælde, hvor det går ud over elinstallationer, kan de forårsage brand. I landområder går værdier tabt, ved at rotter æder eller forurener fødevarer og dyrefoder.
Hvor lever rotter, og hvordan breder de sig?
Indtil for et par hundrede år siden var det den sorte rotte, også kendt som husrotten eller pestrotten, som var helt dominerede i Danmark, men billedet er vendt, så det nu næsten udelukkende er den brune rotte, man støder på her i landet. Den sorte rotte ses kun meget sjældent, når den er kommet hertil sammen med varer fra varmere lande.
Størrelse, kost og formering
Den brune rotte bliver omkring 45 cm lang, heraf er de 20 cm hale. En voksen han vejer typisk 250-300 g, men eksemplarer på mere end et halvt kilo er set. Hunnerne er gennemsnitligt lidt mindre. Hvis vinteren er mild, eller rotten kan flytte indendørs, kan den formere sig hele året. En rottehun kan få tre-fem kuld på et år, hvert bestående af op til 12 unger. Ét rottepar bliver nemt til 50 rotter på bare et år, hvis de får de rigtige betingelser, men forsøg har vist, at et rottepar kan blive til så mange som 862 på et år. Rotten er næsten altædende, men foretrækker kornprodukter. I modsætning til mus har rotten et ret stort væskebehov, og den kræver derfor jævnlig adgang til vand.
Rotter kan forcere de fleste forhindringer
Rotten svømmer og dykker godt og klarer sig derfor fint i kloakker og afløb og ved søer og vandløb. Da den også er en dygtig graver, kan den grave sig op gennem flere meter jord for at nå op til overfladen fra dybtliggende kloakrør. Den kan også klatre op ad lodrette, ru mure og andet og kan springe op til 75 cm i højden, ligesom den kan flytte eller løfte dæksler, der vejer mere end et kilo.
Med sine kraftige tænder kan den desuden gnave sig gennem mange forhindringer. Det er ikke mindst rottens atletiske talenter, der gør det så svært at sikre bygninger mod den. En rotte kan klemme sig igennem et hul med en diameter på bare 2 cm.
Hvor holder rotterne til i og omkring huset?
I de fleste tilfælde trænger rotterne direkte ind i huset via fejl i afløbene i køkken, bad, toilet, bryggers osv. Er rotterne kommet ud via utætheder i afløb og kloakker i og uden for huset, kan de trænge ind i kælderen gennem ødelagte ventilationsriste eller defekte eller åbne vinduer.
Er der rotter på loftet, kan de være kommet derop ved at klatre på læmure eller bevoksning op ad huset. De kan også komme fra kloakken, hvor de kravler op gennem udluftningsrøret fra faldstammen, som føres op på loftet eller op over taget. Hvis udluftningsrøret mangler en sikring, eller rotterne kan gnave sig igennem sikringen, er der fri adgang til loftet.
I alle tilfælde er det, rotten søger i huset, tørre redepladser, som den ikke kan finde i kloakken, hvor den ellers har gode betingelser med hensyn til vand og mad. Ynglereden består af stumper af halm, papir, sække, plast eller andet tilgængeligt materiale, som rotten kan skrabe sammen. Uden for huset kan rotterne holde til i udhuse, brændestabler, kompostbunker eller affaldsdynger, hvor de kan være uforstyrrede.
Hvad er tegnene på rotter?
Rotter er sky og vagtsomme dyr, som mest er aktive om natten. Det er derfor langtfra sikkert, at du vil se en levende rotte, selvom der faktisk er et rotteproblem på din grund eller i dit hus. Det er derfor de indirekte tegn på rotter, som du skal holde øje med. Ser du først rotter fremme om dagen, er det tegn på, at problemet er alvorligt
- Støj på loftet eller under gulvet kan i nogle tilfælde skyldes husmår, men hvis der er tale om gnavelyde, hvin og skrig, er der helt sikkert tale om rotter. Rottestøj kan også komme fra vægge eller hulmure.
- Lugt. Rottelugten er skarp og ubehagelig, som en blanding af kloak og grisestald. Lugten er især stærk i nærheden af reden.
- Ekskrementer. Rotter efterlader deres ekskrementer på særlige steder og sjældent spredt tilfældigt rundt omkring. Fra voksne rotter er de typisk ca. 17 mm lange og 6 mm tykke.
- Løbespor eller veksler. Hvor rotten færdes, afsætter den en fedtet, brunlig belægning, som består af en blanding af kirtelsekret og urin. Sporene afsættes på rottens faste ruter, på bjælker, langs vægge og på rør og kabler.
- Huller udendørs. Dukker der umotiverede huller op, uden at der ligger opskrabet jord omkring dem, eller synker jorden over kloakledninger, kan det være tegn på gange gravet af rotter. Gravearbejdet kan også underminere underlaget under fliser og belægninger.
- Huller indendørs. Rotterne kan gnave sig igennem de fleste materialer i paneler, vægge og gulve. Små runde huller er tegn på rotter. Hold især øje med friske afgnavede træspåner og andre materialerester.
- Rottereder. Rederne består som nævnt af stumper af forhåndenværende materialer, og de vil være at finde på uforstyrrede steder i hulrum under gulvene eller andre steder, men kan også være skjult i affaldsdynger eller blandt materialer, som ikke har været rørt længe.
Hvordan bekæmpes rotter?
Hvis du ser rotter eller spor efter rotter, skal du straks indberette det til kommunens tekniske forvaltning. Kommunen har pligt til at foretage en effektiv bekæmpelse af rotter, hvad enten det gøres af kommunens egne folk eller private bekæmpelsesfirmaer, og en indberetning om rotter vil altid udløse et besøg af en skadedyrsbekæmper.
Bekæmpelse af rotter må kun udføres af professionelle, der er uddannet til formålet, og udlæggelse af bekæmpelsesmidler kræver et autorisationsbevis.
Som grundejer har du desuden pligt til at sikre og renholde din ejendom således, at rotternes levevilkår indskrænkes mest muligt. Selve rottebekæmpelsen er altså gratis, men de eventuelle skader, som rotterne forårsager på din ejendom, skal du som husejer selv betale. Reparation af skader på kloaknettet uden for din grund betaler kommunen.
Rottebekæmperen vil undersøge sporene efter rotter og prøve at finde ud af, hvor de kommer fra. Utætheder i afløbssystemet kan i nogle tilfælde findes ved hjælp af røgpatroner, men i andre tilfælde kræver det en tv-inspektion af kloakken, som udføres af en autoriseret kloakmester, og det vil være din udgift. Viser der sig utætheder, skal installationerne graves op og udbedres, og det vil i mange tilfælde løse rotteproblemet.
Forsikringen dækker normalt kun selve afløbsreparationen og ikke udbedring af eventuelle følgeskader. Uden for huset benytter rottebekæmperen normalt gift til at dræbe rotterne, mens der indendørs udelukkende benyttes fælder.
Hvad kan du gøre for at forhindre rotteproblemer?
Riste over gulvafløb skal være skruet fast, så rotten ikke kan komme op igennem. Alfa og omega i forebyggelse af rotteproblemer er, at kloakker og afløb er tætte og udført korrekt. Det er også vigtigt, at ydermure, døre, vinduer og tag er hele og tætte, uden huller og sprækker. Ventilationsriste i sokkel og mur skal være hele og lavet af et materiale, som rotter ikke kan gnave sig igennem, gerne galvaniseret stål. Gennemføringer til kabler og rør skal være helt tætte.
Du kan også i forbindelse med arbejder på afløbsrørene få installeret såkaldte rottespærrer. Der findes flere forskellige typer, men de virker alle ved at forhindre rotten i at trænge forbi og længere ind i afløbssystemet.
Tjek gerne selv om nedløbsbrønde og samlebrønde på din grund er intakte. Se efter lækager og revner, som rotterne kan løbe igennem.
Hønsegårde og -huse, kaninbure og lign. bør være rottesikrede, og foderet skal opbevares i rottesikre beholdere. Overvej at fjerne eller beskære træer og vækster op ad huset, som rotterne kan bruge til at trænge ind på loftet. Brændestabler og materialer af forskellig art bør ikke lægges op ad husets ydermure, men skal ligge frit.
Undgå at smide spiseligt affald ud i haven og på kompostbunken. Fodring af fugle og vilde katte i haven bør afpasses, så der ikke er madrester efter mørkets frembrud.
Ti gode råd om at forhindre rotter
1. Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er o.k.
2. Lad en kloakmester lave tv-inspektion ved mistanke om defekte kloakrør.
3. Overlad kloakarbejde til en autoriseret vvs’er eller kloakmester.
4. Monter evt. rottestop på kloakrør/faldstamme.
5. Få monteret metalnet over faldstammeudluftning.
6. Prop altid åbentstående kloakrør og faldstammer til.
7. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør.
8. Skru metalriste i gulvafløb fast.
9. Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter.
10. Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen.
